Digitale underviserkompetencer og digitale kompetencer hos lærerstuderende 2013 (+-)


lego-smiley-unhappy_17-3190Inddragelse af it i undervisningen har været på dagsordenen siden midten af 90erne (sådan cirka). Det vil sige, at vi har undersøgt, eksperimenteret, lavet it-kørekort og kurser i over 20 år, uden at det for alvor har ændret undervisningen (sådan cirka). Måske fordi de teknologier, der har været til rådighed ikke har været særligt egnede til underisning. Måske fordi det var dyrt, bøvlet og ustabilt og væsentligst af alt, måske fordi man ikke kun se noget nævneværdig forbedring i læringsudbytte hos de lærende (indenfor normalområdet). Teknologierne bød ikke på nye og banebrydende arbejdsformer, eller nye, frugtbare organiseringsformer, tvært i mod var arbejdet med teknologierne trukket ud af den almindelige undervisning og henvist til ustabile computerlokaler.

images lego calm

Læringskurven for at komme i gang med at bruge teknologierne var stejl og det krævede et højt teknologiforståelsesniveau at betjene teknologierne. Udbyttet var tilmed vældig ringe (igen indenfor normalområdet), teknologierne tilbød nemlig ikke meget andet end avanceret skrivemaskinefunktion og adgang til internettet. Hvis man ville arbejde med eksempelvis digital videoproduktion eller andet i den multimodale genre, var fanden løs. Man brugte urimeligt lang tid på at få selv de simpleste ting til at virke, dog blev resultaterne ofte nogenlunde, da der blev investeret meget tid i projekterne. Underviserne blev mødt af en mur af problemer i form af; kabler, konverteringer, filformater, codec, bookning af udstyr, distribution af udgivelser osv. Der var med andre ord alle mulige grunde til at lade være med at bruge tid på at inddrage it i undervisningen.

lego-smiley-happy_17-319064847

I dag er vi et helt andet sted, de usability-dogmer markedskræfterne har gennemtrumfet har medført, at styresystemer, programmer, websider, telefon-apps osv. skal kunnen benyttes uden forudgående kendskab, eller med minimal øvelse. Det har afstedkommet, at selv komplicerede brugerflader kan opereres af de fleste.

I undervisningssammenhænge betyder det, at vi kan arbejde med billede-, lyd- og videoproduktion uden at bekymre os om kabler og konverteringer osv (hvis der altså blot er én smartphone pr. gruppe). Vi kan have fuldt fokus på den gode fortælling, eller den faglige formidling, eller hvad det nu er, vi gør til genstand for vore produktioner.

12379168041551183810pitr_LEGO_smiley_--_kiss.svg.hilego-smiley-happy_17-319064847Dertil kommer at mange af de ’nye’ webtjenester tilbyder synkron samarbejde, vi kan altså indtænke nye arbejdsformer omkring teknologierne og derigennem tilrettelægge undervisningen helt anderledes. Samtidig har cloud-teknologierne muliggjort selv tunge computeropgaver direkte i internetbrowseren (lyd-, billed-, webside- og videoproduktion osv.). Det vil sige, at vi kan arbejde på alle typer produkter, på alle computere, hvis der bare er net – på skole, hjemme, på biblioteket osv. Det er en kæmpe force i folkeskolen, hvor netværk og computergrej stadig kan drille lidt, for så kan arbejdet med de multimodale produktionen gøres til hjemmearbejde.

Så i dag kan inddragelse af it i undervisningen rent faktisk bidrage med noget andet og mere, end vi kunne i det analoge klasserum.

Hvad er det så underviseren eller den lærerstuderende skal kunne:

1)      Man skal kunne opsøge og analysere webtjenester og afgøre, om de kan bidrage til ens undervisning. Herunder hvilke kernefaglige områder de kunne understøtte, hvilke arbejdsformer de kunne muliggøre, hvilke modaliteter de gjorde brug af osv. Men underviseren skal ikke nødvendigvis være ekspert i webtjenesten. Det er oftest nok kun at vide, hvad den kan i den ønskede sammenhæng.

2)      Man skal have forståelse for det ’andet’ som teknologien bidrager med. Hvad er det, jeg nu kan i min undervisning og hvilken gruppe af de lærende hjælper det? Hvis det kun hjælper nogen, er det måske kun dem, der skal bruge det? (her tænkes ikke på kompenserende it).

3)      Man skal kunne identificere motiverende elementer i de nye produkt- og arbejdsformer. Stille spørgsmål som; hvad motiverer den lærende til at spille sit yndlingsspil? Kan elementer fra spillets spildynamik overføres til et almindeligt didaktisk design og kan den lærende være med til at definere et sådant didaktisk design.

4)      Man skal kende de mest basale funktioner i en smartphone; viden at den er en fortrinlig lydoptager, videooptager og selvfølgelig et udmærket kamera. Man skal vide hvordan Q/R koder virker og hvad de kan bruges til. Man skal vide hvordan man får lyd, billede, video osv. ud af telefonen og hvordan man deler det og arbejder videre på det.

5)      Man skal vide hvordan google drev/YouTube/Office365 virker og hvad det kan bidrage med i ens undervisning, studie, kollegasamarbejde.

6)      Hvis man er lærer i folkeskolen eller lærerstuderende kan man med fordel stifte bekendtskab med Skoletuben.

7)      Man skal kunne identificere bestemte teknologier og webtjenester til bestemte grupper af lærende. Teknologierne bygger på forskellige måder at anskue formidling og samarbejde på og nogen understøtter noget, som er godt for nogen lærende, mens andre understøtter noget andet, som er godt for nogle andre.

8)      Man skal kunne skabe en proces omkring vidensproduktion. Altså anerkende, at information (indhentelige data; årstal, navne osv.) ikke er eneste omdrejningspunkt for underviserens rolle, men at underviserens rolle også er at sikre, at de informationer, der er indhentet bliver processeres til viden. Google kan give os svaret på hvad som helst, men vi kan intet bruge svarene til, hvis de ikke indgår i en proces, hvor de lærende skal reflektere over informationerne og indsætte disse i en større kontekst, hvor der er noget på spil for den lærende.

I praksis betyder det at en underviser eller lærerstuderende skal have godt overblik over, hvad man kan på nettet og hvad man skal forholde sig kritisk overfor, altså hvilke interaktionsformer der er mulige, hvilke produkter der kan produceres, hvilke begrænsninger der er, hvad bidrager det med, kunne vi have gjort det analogt osv.

Men også at man stiller spørgsmål som; hvordan kan noget være ’gratis’ (reklamer, brugerdatastatistik osv.), har det nogen implikationer for dem jeg underviser, at de rent faktisk bliver produktet og ikke forbrugere, når de bruger, eksempelvis, googles tjenester?

I praksis betyder det også at en underviser eller lærerstuderende skal kende muligheder og begrænsninger i forskellige teknologier. Man skal vide, hvad en standard smartphone kan rent teknisk, så man kan udnytte det didaktisk. Man skal kende begrænsninger og muligheder på en iPad/tablet/Google Chromebook.

f196_lego_ultimate_building_set_partsOg den væsentligste kompetence af dem alle; at kunne designe læreprocesser, der bruger information som byggesten til viden. Information i sin rene form, som vi finder den på nettet er ikke målet. Den menneskelige hukommelse er slet ikke udviklet til at huske information, den er udviklet til at huske erfaringer (Lakoff/Johnson eller James Paul Gee 2013). Altså processeret information i relation til andre mennesker. Så hvis de lærende skal lære noget, skal der erfares, handles, samarbejdes og der skal være noget på spil.

Konkrete tjenester/teknologier man med fordel kan have kendskab til:

Teknologi/Tjeneste Funktion Beskrivelse og didaktisk overvejelse
Smartphone/Tablet/iPad Billed-, lyd- og videooptagelse. Multimodal produktion. Videoformidling af fagligt indhold. Video som meddigtning i et reader-respons forløb. Lydoptagelse i sprogundervisningen.
Dropbox/Google drev/MS Skydrive til at få data ud af telefonen og dele det med andre. Vejen ud af en smartphone. Opret en klasse dropbox, så det er let at få telefondata ud til klassekammeraterne og så det er let for læreren at lægge opgaver osv ud.
DokumentscannerOCR tekstgenkendelse

Oplæsning af tekst

Kameraet fungerer fortrinligt som scanner, OCR apps kan genkende bogstaverne og lave dem til vektor-bogstaver, telefonens tilgængelighedsfunktion kan læse teksten op. På en iPad kan IntoWords klar oplæsningen.
Q/R kodelæser Lav Q/R kode løb, stil opgaver der udnytter telefonens andre funktioner (lyd, billede video osv.). Få de lærende til selv at designe Q/R opgaver.Vær opmærksom på om opgaverne kræver net eller ej, da det kan blive dyr for de lærende.
SocrativeResponstjeneste, hvorigennem underviseren kan få svar på spørgsmål fra de lærende. Alle er med og underviseren får input til at arbejde videre med og dermed til at gøre sin undervisning mere dynamisk.
OneNote/Evernote Notatapps, som er gode i tablet/iPad miljøer
Skoletube app til optagelse af lyd og video og direkte overførsel til klassekanal
Web Skoletube.dk! Enestående samling af webtjenester til produktion af multimodale produkter. Derudover en god videotjeneste til publicering af produktionerne
Alle samarbejdstjenester:Google drev

Prezi.com

Mindmeister.com

Hvis man tænker på de fire spilprincipper fra CL giver det god mening at tildele redaktørroller i udvalgte samarbejdstjenester til specifikke lærende i grupperne. Så man får en prezi-redaktør, en mindmap-redaktør, en google-dok-redaktør osv. Alle med ansvar for hver deres delelement i klassens opgave. Hver redaktør arbejder sammen med de andre redaktører. Så der er samarbejde indenfor grupperne og på tværs af grupperne. Viden bliver herved konstrueret i et netværk.
InfuseLearning.comSocrative.com Alle er med og underviseren får input til at arbejde videre med og dermed til at gøre sin undervisning mere dynamisk.InfuseLearning har væsentligt flere funktioner end Socrative. Måske er Socrative lidt lettere at bruge.
YouTube.com Hvis man ikke har adgang til skoletube, eller anden beskyttet videotjeneste, kan man jo altid bruge YouTube. Man kan med fordel bruge indstillingen ’Skjult’, herved kan alle med linket til klippet se det, men det er ikke søgbart i Youtube.
Billedredigering i pixlr.com God tjeneste til billedredigering. (Virker nogenlunde som PhotoShop 6.0 eller der omkring).
OneNote/Evernote Notattjenester som virker på tværs af platforme. De udemærker sig ved at have mange delingsmuligheder. Derudover kan man fastholde, kommentere og tegne på webindhold. Derved kan man måske huske, hvorfor en given webside var god.
Q/R kodegenerator www.qrstuff.com Tjeneste til at lave Q/R koder. Den udemærker sig ved at have mulighed for at skrive tekst (Plain text) i koden, så de lærende ikke behøver at belaste deres 3G netværk for at hente kodens indhold.
Udgivet i it i undervisningen | Skriv en kommentar

Tekstlingvistik og Q/R tags – sprogpuslespil

QRtekstpuslespilHvordan kan man arbejde med sproglig bevidsthed i kombination med de studerendes egen, personlige teknologi? Jeg har forsøgt at inkooperere Q/R tags i arbejdet med tekstlingvistik i engelskfaget på Læreruddannelsen. Tekstlingvistik er jo den disciplin, hvor vi identificerer alle de ‘bindere’, der knytter sætninger og tekstafsnit sammen. Kohæsion er betegnelsen for de elementer, der i den ene sætning definerer, hvilke elementer vi, meningsfyldt, kan anvende i de følgende sætning (eks. at man verbet forbliver i samme tid i løbet af teksten og at der er meningsfyldt sammenhæng mellem substantiv og følgende pronomin). Kohærens beskriver om sætningselementernes sammensætning giver mening (eks. ‘Jeg kører i bil’ der er kohærens i denne sætning fordi verbet ‘at køre’ meningsfyldt referer til substantivet ‘en bil’).

Øvelsen går ud på, at hver gruppe skriver en lille historie i 4×160 tegn. Hvert afsnit laves om til et Q/R tag. Alle Q/R tags hænges på på en opslagstavle. Når alle grupper har hængt deres Q/R tags op, skal grupperne scanne de andres grupper Q/R tags med deres telefon/tablet. Deres opgave er herefter at sammensætte de andres gruppes historier. Altså at finde 4 afsnit, som de mener hænger sammen. Herefter skal grupperne forklare, hvorfor de har valgt at sætte de scannede tekstafsnit sammen, som de har.

Måske får de samlet historierne ‘rigtigt’, eller måske får de lavet nye meningsgivende tekstsammenhænge, hvilket måske er endnu sjovere. Hvorom alting er får de lærende tænkt over sproglige fænomener og skærpet deres sproglige bevidsthed.

Q/R tekstpuslespil

Det er sjovt at se telefoner og tablets blive brugt til at træne sproglig bevidsthed.

Hvis nogen af jer afprøver ovenstående, vil jeg gerne høre fra jer 🙂

Udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen, Q/R tags, Tekstlingvistik | Skriv en kommentar

Forbandede ungdom – forbundne ungdom?

Nøj, hvor er det frustrerende, når de studerende ikke bruger computeren til andet end at tjekke kantinemenuen og facebook” citat slut!

Ja, det er træls, men måske er det ikke kun træls?

I Salingers roman ‘Forbande ungdom‘ fra 1951 forsøger protagonisten Holden forgæves at tage eksistentielt favntag med sin egen forbandede ungdom. I undervisningsrummet anno 2012 er det underviseren, der forbander ungdommen i et forgæves forsøg på at omfavne den nu forbundne ungdom.

Den forbundne ungdom (homo conexus) er omnipotent tilstede på nettet og har en online, digital ‘dims’ af en slags med sig over alt. Det er en potentiel forbandelse i undervisningssammenhænge, som det jævnligt kan læses i dagspressen:

Gymnasuim blokerer facebook
Facebook ødelægger timerne
Facebook chat og spil spolerer timerne i gymnasiet

I sær hvis de studerende kun (eller næsten kun) bruger computeren på egen foranledning og til ‘instant personal gratification‘, altså til at søge identitetsskabende bekræftelse i sociale medier, webshoppe og beslutte, hvad middagsmaden skal bestå af.

Men måske er det ikke kun på grund af en hurtigt accelerende og anarkistisk mediekultur, måske er det også underviserens didaktiske design, der er noget galt med. Måske er det fordi undervisningen ofte stadig er analog og monomodal.

Da jeg var gymnasielærer, var jeg selv vanvittigt frustreret over mine gymnasieelevers ekstrakurikulære brug af personlige bærbare i min undervisning (2004). Jeg endte tilsidst med at give helt op og uddelte kladdehæfter og beordrede, at computerene skulle blive i taskerne, indtil jeg sagde til. Jeg var meget ked af, at jeg som pædagogisk it-konsulent på gymnasiet ikke kunne lave et digitalt didaktisk design, der udnyttede regnekraften i klasserummet – det var dybt frustrerende. Jeg ledte med lys og lygte for at finde hjælp og stødte på Helle Mathiasens fortrinlige phd-afhandling om anvendelse af personlige bærbare i undervisningen, hvilket trøstede mig lidt, da jeg heri kunne læse, at jeg ikke var den eneste med dette problem.

Det sjove ved det hele var egentlig, at elevernes reaktion på mine reaktionære tiltag var en vis lettelse over, at jeg tog ansvar for situationen. De anerkendte, at de ikke selv kunne håndtere en direkte kanal til underholdning og fritid midt i en engelsktime om pluskvamperfektum og konjunktiv (og andre verbalmodus).

Problemerne med de personlige bærbare i undervisningen blev ikke bedre at at skifte scene til læreruddannelsen (2008). Her blev der blot føjet spot til skade; det viste sig nemlig, at mange studerende slet ikke besad basale it-kompetencer, som mine gymnasieelever gjorde. De var måske nok digitalt indfødte rent fødselsårsmæssigt, men samtidigt havde de valgt en uddannelse, der primært handler om, fag, professionsfaglighed og lysten til arbejde med mennesker. Derfor var langt størsteparten af dem analoge.

Revolutionen
-da nettet kom til at handle om mennesker og samarbejde (ca. 2010)

Alt dette har efterfølgende ændret sig. I dag er selv de mest analoge studerende blevet suget over i den digitale verden af en malstrøm af sociale tjenester og andet digitaliseret væsen. De er ikke fremmede overfor at anvende webtjenester som funktionelle læremidler, fordi de kender anvendelsesmønstre, brugeroprettelse og loginproceduren fra facebook osv. og fordi webtjenesterne generelt er blevet væsentligt mere brugervenlige. Som udgangspunkt er de studerende jo vældigt kreative og dygtige til at indtænke kernefaglighed i didaktiske designs og nu kan de tilmed bruge digitale webtjenester som befordringsmiddel for deres undervisnings udførelse i praksis.

Det monokausale (og meget forsimplede) ræsonnement er altså; at facebook har trukket mine studerende over i den digitale verden og at det har virket som et springbræt videre ind i den digitale didaktiks lyksageligheder.

Så forbundet eller forbandet?

Ja, computere, tablets, smartphones er en forbandelse, hvis man fortsætter sin undervisning af et analogt spor. Men samarbejdende webtjenester og deltagerinddragende apps er med til at udnytte regnekraften i klasserummet til noget konstruktivt, der kan sætte det lærende fællesskab i centrum. Og når vi udnytter regnekraften i klasserummet didaktisk, bliver computeren, tablet’en, smartphone’en ikke et destruktivt element, men snarere til konstruktivt værktøj, der muliggør helt nye didaktiske designs.

Klik her for at læse mere om de funktionelle læremidler vi bruger på læreruddannelsen UCN lige nu (maj 2012)

Udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen | Tagget , , | 3 kommentarer

Digital didaktik uden PowerPoint – på vej mod kooperativ didaktik

Billede fra http://www.powerpointbackgroundtemplates.net

Det er nu over 4 måneder siden, jeg lavede min sidste PowerPoint-præsentation til min undervisning. Jeg har nemlig indgået en intern pagt med mig selv om aldrig mere at lave statiske, uigennemtrængelige undervisningsoverflader, som de studerede og jeg, med bedøvede blikke, kan glo på i fællesskab.

PowerPoints har igennem mange år tjent som både planlægningsværktøj og formidlingsværktøj. Min forberedelse drejede sig dybest set om at hælde udvalgt indhold på powerpoint slides – min undervisning drejede sig så efterfølgende om at afvikle powerpoint filen. Selvfølgeligt tilført lidt pararbejde og en opgave hist og her, men powerpoint-præsentationen var omdrejningspunktet for undervisningen. Det var fra starten (2001) også en slags ‘sutteklud’ for mig – så længe vi ikke løb tør for slides var alt i orden. 

Mine powerpoints var designet til modtagelse – ikke til deltagelse. Mine powerpoints var designet til at være grundlag for docerende undervisning. Mine powerpoints var egentligt lavet mere for min skyld, end for de studerendes, erkendte jeg til sidst.

Vi var dybest set alle ‘publikum’ til undervisningen. Og ikke deltagere og denne mangel på deltagelse viste sig i en meget stor diskrepans mellem det jeg mente, jeg havde undervist i og det de studerende havde lært.

Mit håb var nu, at jeg ved at skifte paradigme fra modtagelsesorienteret undervisning til deltagerorienteret undervisning måske kunne få intentionen med undervisningen til at nærme sig det den studerende rent faktisk havde lært.                  

Derfor måtte mit didaktiske design omtænkes. Der skulle jo stadig formidles ny faglig viden og trænes kernefaglige færdigheder, men måske kunne de studerende gøres til en større del af vidensformidlingen og måske kunne træningsaspektet også være mere deltagerdrevet?

Men hvordan?
Da man definerede web 1.0 i perioden 1990-1995 opstod der konsensus om to fundamentale ting; nyheder og information er ikke direkte en handelsvare. Det vil sige at alle indhentelige data såsom; navne, årstal, antal, definintioner osv. ligger til fri afbenyttelse (med kildekritisk eftersyn, selvfølgeligt). Det betyder også at lærerenes klassiske rolle som den, der har monopol på viden i klasserummet er under heftig beskydning. I rigtigt mange situationer kan de lærende (i alle aldre fra mellemtrinnet og opad) selv indhente de ønske data. Den didaktiske opgave bliver så at reflektere over de indhentede informationer og bringe disse i anvendelse, så de kan lede til viden og kompetence. Læreren skal selvfølgeligt selv besidde den viden, der ligger til grund for det didaktiske design, men lærerens rolle er ikke at formidle den, men snarere at katalysere anvendelsen af og refleksion over videnden under forskellige arbejdsformer.

Andre værktøjer-kollaborative værktøjer
Hvis man tænker undervisning som et delvist deltagerdrevet didaktisk design, så bliver det nødvendigt at anvende andre værktøjer end de statiske formidlingsværktøjer, vi bliver nødt til at finde værktøjer, der kan understøtte kollaboration.

Det oplagte er selvfølgeligt at kigge på interaktive tavler og deres software og det er også et godt sted at starte, men IWB har også væsentlige begrænsninger, som gør det svært at få kollaborationen og de deltagerdrevne elementer rigtigt i spil. Man kan jo kun betjene tavlen en (eller to) ad gangen og tavlefilen afvikles lokalt, så man skal have adgang til filen. Hvis de kollaborative elementer for alvor skal have luft under vingerne, bliver vi nødt til at frigøre dele af kollabortionen fra lokalt installeret og afviklet IWB software.

Det vil sige, at vi skal på udkig efter kollaborative cloudtjenester.

Altså tjenester;

  • der kan tilgåes fra alle computere og computerlignende enheder (tablets, smartphones osv.)
  • hvor mange kan arbejde sammen på samme produkt.
  • tjenester hvor multimodale elementer bringes i anvendelse.
  • tjenester hvor de lærende kan arbejde på produkterne derhjemme.

I min afsked med PowerPoint har jeg været vidt omkring for at finde tjenester, der kan understøtte kravene til et kollaborativt didaktisk design. Kernen er IWB-software (ActivInspire, Smart notebook) i kombination med en kollaborativ præsentation (prezi) og et kollaborativt mindmap (MindMeister, Mind 42). De kollaborative værktøjer er valgt, fordi de alle understøtter, at flere deltagere arbejder med produktet ad gangen.

Eksempel på opgavebeskrivelse:
Idéen er, at jeg har en prezi, som indeholder, de elementer undervisningen er bygget op omkring, det vil sige fundamentale dele af emnet, som skal være på plads inden de studerende selv kan arbejde videre med emnet. Herefter inviteres alle prezi-redaktører ind i min prezi, hvor efter de går igang med at lave deres gruppes del af den samlede vidensopsamling. Ligeledes inviteres mindmap-redaktørerne ind i emnets mindamap, så de kan bygge videre på deres gruppes node i mindmappet. Hele tiden kan alle følge med i hvad de andre laver på den interaktive tavle. Når vi er færdige, kan hver gruppe præsentere deres del af prezi’en og mindmappet og vi har alle et samlet dokumentation for hele emnet til senere brug.

Eksempel fra enkelskundervisningen:

I praksis kunne prezi’en se således ud:

Altså et fladt ‘arbejdsbord’ med elementer til undervisningen og en sti (path)rundt mellem elementerne, når undervisningen er i gang.

Efter formidling og diskussion logger prezi-redaktørerne på min prezi og arbejder videre. Når alle grupper er færdige mødes prezi-editorerne for at definere stien mellem de enkelte gruppers elementer.

En gruppes videre bygning på ovenstående kunne se således ud:

Gruppen har arbejdet med forskydninger i magtbalancen mellem monarki og parlament op gennem britisk historie og udvalgt 10 afgørende historiske begivenheder, som de så har indsat i en tidslinje i den pælles prezi.

Alle grupper gør det samme med hvert deres underemne under hovedemnet.

Ligeledes laver alle grupper en underemnenode i vores fælles mindmap. Det kan se ud som  i eksemplet fra samme undervisingsforløb (lavet i Mind42). Først ses hele mindmappet med alle gruppers undernoder:

Hele mindmappet bliver hele holdets overblik over et stort og komplekst emne til senere brug.

Computeren bliver nødvendig og ikke blot adspredelse fra kedelig undervisning
I forløb der er designet omkring tankerne om kollaborativ, deltagerdreven undervisning bliver klasserummets regnekraft også for alvor bragt i anvendelse. Computeren er en væsentlig del af hele set-uppet. Uden computere og internetforbindelse ville det ikke kunne lade sig gøre.

Udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen | 4 kommentarer

Fra LMS til PLE, fokus på det personlige læringsmiljø

Og hvorfor iPad (tablets generelt) er personlige læringsværktøjer og ikke undervisningsværktøjer.

Yeah, flere trebogstavers forkortelser 🙂

Fra LMS…
Institutionens LMS har i mange år været den lærende og underviserens middel til at virtualisere undervisningssituationen. Der har været fokus på underviserens distribution af materiale, kommunikation, evaluering, test og styring af de lærendes målopnåelse. De fleste LMSer er sat op, så de organiserer den virtuelle institution nøjagtig som den virkelige. Data hentes fra de studieadministrative systemer og spejles ind i LMSerne. Og det er rigtigt fint…for institutionen.

LMS-udviklerne laver godt nok hele tiden forskellige mere studenterorienterede funktionaliteter som portfolio, blog osv. Men fælles for alt dette er, at intet af det er valgt af den lærende, men er givet på forhånd af institutionen. Mange af disse funktionaliteter opleves, tror jeg, kompromisfyldte, gammeldags og påtvungne for den lærende.

Til PLE…
Måske kunne vi også i denne sammenhæng skifte fokus fra; teacher centered teaching til student centered learning. Altså droppe illusionen om det altomsluttende LMS og i stedet forsøge at opkvalificere de lærendes kompetencer til selv at sammenstykke deres eget personlige læringsmiljø (PLE personal learning enviroment, læs evt. Thomas Rybergs fine lille artikel her). Altså inddrage erfaringer og eksperimenter med de lærendes egne, selvvalgte værktøjer til læringskatalysering, -organisering, -dokumentation og -evaluering. Og måske vigtigst af alt værktøjer til understøttelse af samarbejde i netværk.

Og her kommer iPad’en (eller en anden tablet) ind i billedet. Det kan sagten tænkes, at den lærende vælger iPad’en som en del af sit personlige læringsmiljø. Og det kan sagtens tænkes at den lærende får en masse ud af at bruge iPad’en i undervisningssituationer, men det vil være en personligt tilrettelagt anvendelse og ikke en fælles masseuddeling. På AAU har man eksperimenteret med masseuddeling af iPads til 100 studerende. Og resultaterne er meget brogede; nogen studerende var mægtigt glade for iPaden og fandt hurtigt anvendelsesmuligheder for den, mens andre opgav at bruge den. Altså en indikation på, at nogen studerende indlemmede iPad’en i deres personlige læringsmiljø, mens andre afviste den og ekskluderede den som del af deres personlige læringsmiljø. Ud af det kan man måske stilfærdigt konkludere, at masseuddeling af iPads er ligeså meningsfyldt/meningsløst som at kræve at alle elever på en folkeskole skal bruge ekesmpelvis; CD-ord, når de skriver i Word. For nogen vil det være godt, for andre vil det være direkte hæmmende. Det betyder efter min mening, at vi bør styrke den lærendes kompetence til selv at udvikle sit personlige læringsmiljø, herunder CD-ord, iPads, webtjenester osv., og minimer institutionelle masseudrulninger til kun at indeholde et lille LMS til det mest basale (materiale, kommunikation osv.).

Så måske skal den digitale didaktik også indeholde eksperimenter med værktøjer til udvikling af personligelæringsmiljører. Måske burde vi som undervisere vejlede de lærende i, hvordan de kan udvikle deres eget PLE, altså vise tidens gode tjenester: dropbox, prezi, mindmeister, conceptboard, typewithme, Google apps, live, storyboard, diego, youtube, skype, facebook osv. Altså værktøjer, der understøtter samarbejdende netværk og samtidig formidler multimodalt og organisere og dokumentere den lærendes proces og indhold.

Her er et eksempel på en, der præsenter sit eget personlige læringsmiljø.

Her er en lille animationsfilm, der adresserer forskellene mellem LMS og PLE

Udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen | Tagget , , | Skriv en kommentar

Hardware fører til hovedbrud…

Ikke den slags tabletter (Creative Commons billede)

Det er forfærdeligt moderne at starte tavle/tablet-pc-projekter i undervisningsregi i disse måneder. Og der er ganske givet også mange anvendelsesmuligheder for disse fine, små, dimser i undervisning.

Men hvis tavle-pcer er svaret; hvad er spørgmålet så?

Eksempel på en tablet/tavle-pc (Creative Commons billede)

Tavle-pcer er som udgangspunkt mediekonsument- og ikke medieproducentværktøjer. Det betyder, at de er gode, hvis man skal orientere sig indenfor et område, eller hvis noget skal formidles multimodalt (via video, lyd osv.). Det betyder også, at det ikke er oplagt at producere tekst, billeder, video osv. på tavle-pcerne – man kan godt, men det er langt bedre på en lille bærbar computer. Det gamle ordsprog; ‘det rigtige værktøj gør det halve arbejde’ gælder stadig!

Hvis spørgsmålet er; hvordan anvender vi e-bøger til eksempelvis; inklusion i læseundervisningen via multimodal læsning. Kunne svaret være tavle-pcer. Det vil dog kræve en helt anden prispolitik på e-bøger i Danmark, det vil også kræve at skolen har en indscanningsaftale med Copy-Dan, skolen selv kan lave e-bøger.

Hvis spørgsmålet er; hvordan fjerner vi de fremmegørende elementer ved betjening af computere, så flere elever og lærere vil føle, at arbejdet med it i undervisningen er en mere organisk og nærværende størrelse. Kunne svaret være tavle-pcer.

Hvis spørgsmålet er; hvordan kan vi arbejde med undervisningstilrettelæggelse, hvor eleverne er forskellige steder på samme tid med forskellige samarbejdsopgaver, hvor elever og lærere er forbundet via videokonference (facetime). Kunne svaret være tavle-pcer.

Hvis spørgsmålet er; hvordan får vi øget læring via øget inddragelse af it i undervisningen. Er svaret ikke kun tavle-pcer, bærbare computere eller andet hardware, svaret er først og fremmest didaktiske mål og bred didaktisk udvikling (IKKE ildsjæle!)! Hvad er vores pædagogiske udviklingsfordring? > Hvem skal udviklingen primær hjælpe? > Hvilke tiltag skal der eksperimenteres med for at nære udviklingen? Hvilke rammefaktorer skal ændres for at katalysere udviklingen? Og til aller, aller sidst hvilke værktøjer kunne tjene som befordringsmiddel for udviklingen?

Hvis en kæmpe investering i hardware ikke fører til synlig, blivende og bred forandring…fører den forhåbentligt til eftertanke og hovedbrud.

Ønsket om at få sin kommune placeret på europakortet er ikke et stærkt argument 🙂

Udgivet i it i undervisningen | Tagget , | Skriv en kommentar

Fra CLI til GUI til NUI

Ummm it-forkortelser på tre bogstaver, det er sagen 🙂

Påstand; naturlige brugergrænseflader vil medføre et paradigmeskifte i anvendelsen af it i undervisningen.

Men hvad er naturlige brugergrænseflader?
Naturlige brugergrænseflader (natural user interface NUI) er en videreudvikling af den grafiske brugergrænseflade (graphic user interface GUI), som er en videreudvikling af kommandolinje brugergrænsefladen (command line interface CLI).

CLI enheder er eksempelvis klassiske dos-opererede computere, hvor styringen af computeren foregår via skriftlige kommandoer, som et simpelt operativsystem oversætter til maskinkodeinstrukser til CPUen. Der er meget langt fra den organiske tanke om, hvad man gerne vil have computeren til at udføre til den faktiske handling. Til gengæld er der ikke særligt lang fra brugerens kommandoer til de egentlige instrukser CPUen udfører.
Mange brugere følte sig fremmedgjorte i forhold til den meget formelt logiske betjening af  computeren. CLI overlever til starten af 90erne i pc-verdenen, hvorefter en mere grafisk betjening af computeren overtager. Denne mere grafiske betjening (GUI) blev set allerede i midten af 70erne i xerox maskiner og i slut 70erne i Macintosh maskiner, alligevel blev det ikke foralvor almindeligt før Microsoft introducerede Windows 3 serien i 90. Den metaforiske verden med skriveborde, ikoner, dobbeltklik, mapper og stifinder osv. Man forsøgte at fjerne det fremmedgørende ved computerens betjening, ved at indføje et organisk oversætterlag. Problemet var/er at maskinkoden og alle de fremmedgørende elementer ligger lige under overfladen og lurer. Det er stadig nødvendigt for en almindelig computerbruger at defragmentere, rense registreringsdatabasen, opdatere dit og dat, lave backup osv.

Her må man anerkende, at Apple har været meget bedre til usynliggøre de fremmedgørende elementer. Dels har Mac os været et mere intuitivt indrettet styresystem og dels har Apple styret brugerens muligheder med hård hånd. På en Mac kan man kun det som Apple vil tillade, det giver store frustrationer for gør-det-selv typen, men det er til stor glæde for den mere usikre bruger, der blot vil have en computer, der virker.

Apple er også de første der for alvor med iPhonen laver et konsumentprodukt med touch- teknologi og naturlig brugergrænseflade. Tidligere har HP og andre producenter lavet tablet-pcer, som havde touch-teknologi, men almindelig GUI brugerflade. Det var smart, men ikke revolutionerende.

NUI enheder i undervisningen
Det er med en vis træghed, at it finder sin vej ind i uddannelsessystemet. Jeg tror, det hænger nøje sammen med at undervisere ofte vælger at blive undervisere, fordi de er interesseret i  nogle fag, i formidling og i at arbejde med mennesker og ikke fordi de er teknologiinteresserede og tekniknørder. Derfor tror jeg, at denne store gruppe it-laggards i uddannelsessystemet vil kunne inspireres til at anvende it, hvis betjeningen var mere naturlig og orgainsk.

Overgangen fra GUI til NUI er et paradigmeskife. Vi går fra det systemiske, logiske paradigme til det organiske, naturlige paradigme. Brugerne har magten, i den forstand, at hvis enheden ikke er intuitiv og naturlig i betjeningen, så vælger vi en anden. Som eksempel kan nævnes Nokias fejlslagne symbian styresystem, som nu er droppet til fordel for Windows Mobile 7. Brugerne straffer Nokia, for at sove i timen og Android og iPhone løber med hvert deres segment af brugerne.
I undervisningssammenhænge bliver det næste forhåbentligt, at den interaktive tavles software bliver mere NUI, altså at det bliver frigjort fra de sidste GUI rester. Altså, det skal være slut med scrolling! Det skal være bevægelsen der definerer retningen.

Vi mangler stadig at se et godt NUI produkt til produktion (tekst osv.) det er selvfølgeligt fint med et ekstern tastatur til iPaden, men jeg føler mig ofte hæmmet af den manglende mus, det manglende højreklik (suk), alle de småting man bruger hele tiden, når man producerer tekster osv. på en pc.

Vi har sikkert alle iagttaget teknik-ignoranter, børn og gamle tage en ipad op for første gang og bruge den, som om de aldrig havde lavet andet og ofte uden at irriteres over de ting der irriterer mig (pc-bruger). Denne naturlighed må kunne få flere til at anvende it i undervisningen og derved åben for multimodale læringskanaler, skabe afveksling i undervisningen og opnå robuste it kompetencer så man også har lettere ved at betjene andre enheder.

Skolens 3 grundkompetencer; læse, skrive og regne skal nok udviddes til 4 grundkompetencer; æse, skrive, regne og digitaliseringskompetence.

Ikke kun for af udnytte iboende lærringspotentialer i teknologien, men også for at fremme den digital dannelse hos eleverne.

Udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen | Skriv en kommentar

Fra didaktik, til it-didaktik, til digital-didaktik, tilbage til didaktik

På vej mod digital dannelse…

Progression i terminologier fra starten af 90erne til midten af 10erne.
Vi er ved at planlægge en konference om it i professionsbacheloruddannelser (Lærer, sygeplejerske osv.) og i den forbindelse har vi brugt lang tid på at finde en passende titel til konferencen. Det mest nærliggende var at kalde den; ‘it i professionsbacheloruddannelser’, men det kunne også have været titlen på en sådan konference for 15 år siden (bortset fra, at der ikke var noget, der hed professionsbachelorer dengang :-)) . Vi ville også gerne signalere, at it er et vilkår og ikke noget eksotisk, vi kan vælge til eller fra.
Vi endte med at kalde konferencen; ‘Digitale didaktiske designs i unervisningen – inspiration og udvikling’ (ikke et ord om innovation 🙂 ).

Det fik mig til at tænke på ordet didaktik og ikke mindst it-didaktik. Og i den forbindelse opstod nedenstående terminologiske cirkelslutning.

1) Didaktik; pædagogik bragt i anvendelse.

2) It-didaktik; hvis man sætter ‘it’ foran signalerer man, at man tilføjer noget til begrebet didaktik. Det gjorde man nok også i starten af 90erne, da it i undervisningen for alvor kom på den pædagogiske dagsorden. Det var noget ret nyt at inkludere ‘edbmaskinen’ i undervisningen i et bredere perspektiv end valgfaget EDB lagde op til og det krævede en ny måde at tænke på undervisningens rammefaktorer på.

3) Digital-didaktik; for at signalere, at it er et vilkår og ikke et tilvalg burde man stryge ‘it’ præfikset og i stedet benævne den it-medierede eller it-berigede læringssituation som et digitalt-didaktisk design.  It er jo forkortelsen af ‘informationsteknologi’ og i undervisningssituationen er vi sjældet interesserede i teknologien, men kun i det læringspotentiale, teknologien virker som befordringsmiddel for.

4) Didaktik igen; hvis det er nødvendigt at benævne noget ‘digitalt’, må det være fordi, der findes en ‘analog’ variant. Det er jo ofte rigtigt. Der findes selvfølgeligt lærer, der er 99% digitale, men der findes vist flere der er 99% analoge (eller 1% digitale :-)).
Om meget få år vil vi forhåbentligt kunne slutte ‘terminologicirklen’ og vende tilbage til blot at kalde didaktik for, ja, didaktik. Ikke fordi terminologien i sig selv betyder noget, men fordi det forhåbentligt betyder, at undervisningsverdenen er blevet helt digital.

Det rejser spørgsmålet; hvorfor skal undervisningsverdenen være digital?
Det er der sikkert mange grunde til, en af dem kunne være, at vi (Danmark) skal leve af højteknologisk viden og kunnen i fremtiden og at en digitaliseret undervisningsverden er et vigtigt skridt på vejen. Sagt på en anden måde; hvis vi ikke digitalisere undervisningsverdenen er det tilfældigt, hvor digitalt-robuste elever, studenter og dimittender vi sender videre. Nogen vil opnå digital-robusthed på egen hånd, med de fleste vil blive digitalt-indfødte i en analog skole! Det vil medføre, at gængse tjenester på nettet nok skal finde anvendelse, men den mere overordnede forståelse af, hvordan det digitale samfund virker vil udeblive. Og en generel digital robusthed udebliver (manglende informationskompetence, mangelende forståelse af almen dataanvendelse og databeskyttelse, manglende indsigt i både farer og muligheder osv.).
På vej mod digital dannelse…Er det i virkeligheden et spørgsmål om dannelse, altså, det at kunne agere bevidst og reflekteret i den digitale del af samfundet. Klafki anfører i sin fjerde epokale nøgleproblemstilling, at en kritisk, reflekteret og konstruktiv tilgang til forståelse og anvendelse at informations og kommunikations teknologi er en del af den kategoriale dannelse.

Med gymnasiereformen i 2005 introducerede man fagene Kommunikation/it-c og Kommunikation/it-a i HTX. Disse to fag burde være indført i alle gymnasiale uddannelser og på d eller f niveau i folkskolen. Læs mere om fagene her: http://www.uvm.dk/Uddannelse/Gymnasiale%20uddannelser/Fagenes%20sider/Fag%20G-K/Kommunikation%20og%20it%20-%20htx.aspx

 

Udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen | Skriv en kommentar

iPad i undervisningen

Strøtanker om anvendelse af iPad i undervisningen; tanken er ikke fjern, egentligt ligner iPad’en jo en gammeldags skrivetavle – blot i multimodal udgave.

Da jeg læste om iPad’en første gang i Wired, syntes jeg den lignede befordringsmidlet for en revolution af undervisningsverdenen. Jeg forestillede mig en undervisningssituation, hvor de studerende ikke havde andet end en iPad. Alle tekster scannet ind og al tekstproduktion i forskellige web 2.0 tjenester. Men mine idéer var vist præmature – eller blot ikke særligt gode.

Interaktive tavler og iPad
Jeg forestillede mig også at man kunne lave et set-up, hvor undervisningens indhold uploades til Adobe Connect (videokonference) og afvikles på interaktiv tavle. Adobe Connect har en masse funktioner, som egentligt er beregnet til videokonference, men disse funktioner kan sagtens udnyttes i tilstedeværelsesundervisning. Eksempelvis har man i Connect mulighed for at lave polls lidt i stil med dem man kan lave med et clicker-system

PowerPoint uploaded i Connect og afviklet på IWB

PowerPoint uploaded i Connect og afviklet på IWB

Derudover kan de studerende se billedet fra tavlen ‘live’  på deres egen skærm og tilføje egne noter (lidt ala Microsoft Interactive Classroom). Jeg havde regnet med, at alt dette kunne køres enten som tilstedeværelse eller som e-læring. Eller som begge dele – samtidigt. Men iPad’en har ikke webcam! Og den kan ikke vise Adobe Flash! Dertil kommer, at den ikke har et ordentligt multitasking miljø, hvilket besværliggør arbejdet med både at læse og tage noter samtidigt. Hvilket alt sammen betyder, at den ikke er den revolution, den blev udråbt til.

Måske løses alt dette med iPad 2, når den kommer.

Set-uppet med Adobe Connect på interaktiv tavle med et hold studerende med hver deres bærbar – logget på Connect er i øvrigt rigtigt spændende, det virker rigtigt godt og muligheden for at stille ‘live’ spørgsmål til holdet, giver en fin dynamik. Det skal blot siges, at det er virkeligt svært at stille gode, meningsfulde spørgsmål, samtidigt er det svært at lave en progression i spørgsmålene og slutteligt at anvende svarene i undervisningen. Men det er vist blot fordi, jeg ikke har regnet den ud endnu.

Udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen | Tagget | 5 kommentarer

Interaktive tavler…

 

For snart længe siden var jeg gymnasielærer. Jeg underviste i dansk, engelsk og kommunikation og var derudover pædagogisk it koordinator. I den forbindelse begyndte jeg at arbejde med de interaktive tavler. Jeg var dog langt fra overbevist om tavlernes fortrinligheder – kort sagt syntes jeg, at det tavlerne tilbød til undervisningssituationen i klasserummet var varm luft. Og hele forsøget på at definere tavlerne som ‘the second coming’ indenfor didaktik, der skulle redde undervisningverdenen, mente jeg var blændværk, eller et effektivt markedsføringsgimmic fra SmartBoard og andre forhandleres side. Ikke destomindre begyndte jeg at bruge tavlerne. Jeg kom dog ikke længere end til at bruge tavlerne som en stor trykfølsom skærm, hvormed jeg kunne fjernstyre min computer. Det var praktisk, når vi brugte PhotoShop, DreamWeaver, Premiere eller noget helt fjerde i undervisningen, men det fik ikke mine pædagogiske og didaktiske overvejelser til udvikle sig syndeligt.

Efter kort tid skulle tavlerne flyttes til andre lokaler og da de blev hængt op igen, blev de hængt op alt for tæt på en kabelbakke, hvilket medførte at de ikke virkede ordentligt. Langsomt aftog min brug af tavlerne og efter et par måneder havde jeg helt droppet at bruge dem.

Så skifte jeg job i 2008. Min nye arbejdsplads, Læreruddannelsen i Aalborg, havde også interaktive tavler. Også her hang tavlerne ubenyttede, de blev højest brugt som projektorlærrede. Der havde været gjort en stor indsats for at få tavlerne implementeret og mange kolleger havde været i gang med at bruge tavlerne. Desværre var der opstået en række tekniske problemer, som gjorde tavlerne ustabile, det satte også her en stopper for anvendelsen af tavlerne.

I mellemtiden havde jeg læst en del artikler om andre underviseres pædagogik og metodik i forbindelse med anvendelse af tavlerne. Jeg havde også været til et par konferencer, hvor begejstrede undervisere havde vist deres metode og redegjort for deres didaktiske overvejelser. Langsomt gik det op for mig, at tavlernes virkelige styrke lå den software, der følger med til tavlerne, den mulighed for reel deltagerinddragelse der opstår og dermed også lærerrollens redefinering.

I dag er jeg sådan set omvendt. Det vil sige jeg er meget begejstret for Promethans software ActiveInspire. Det er den mest potente og umiddelbare medieintegration, jeg har oplevet. Det er lige pludseligt meget nemt at inkludere alle medier i undervisningen. Det multimodale element har mange fordele; der er simpelthen flere perceptive elementer i spil (Dunn & Dunn) og dermed større chance for at formidle så flere kan relatere sig til undervisningen. Der er også langt større mulighed for at bruge softwaren til at afstikke rammerne for lektionen, men uden at diktere hele indholdet. Jeg kan definere nogle mål og nogle milepæle, men lade indholdet blive til i fællesskab med de studerende.

Vi kan lave eksemplariske analyser på tavlen i fællesskab med en af de studerende som referent. Analysen kan starte som induktivt tilrettelagt summen i studiegrupper, hvor de studerende begynder analysen måske udfra et oplæg. Herefter kan helheden splittes på i dele, som vi i fællesskab kvalificerer på tavlen. Til sidst samles analysen igen og der redegøres for de forskellige fortolkninger. Hvad opnår vi ved det? Megen deltagerinddragelse, struktureret arbejde med litteraturpædagogikken, konstruktivistisk tilgang til undervisningen. De studerende producerer selv ny viden, de reproducerer ikke min viden!
Og sidst men ikke mindst, dokumentation, når vi er færdige gemmer vi alle tavlerne som pdf og lægger dem ud i ITs Learning (UCNs LMS).

En tilståelse…Jeg har MEGA svært ved at opgiv kateteret! Jeg har ved flere lejligheder opgivet min plan og skiftet til regulær doceren i situationer, hvor jeg havde planlagt noget andet. Jeg har tilrettelagt lektionerne i ActiveInspire, udfra det induktive princip og med deltagerinput på tavlen, altså lektioner hvor jeg afstikker rammerne og målene i ActiveInspire og derefter skifter rolle fra docent til vejleder. Hvorefter jeg har klynget mig til kateteret og følt at hele setuppet var for fjollet til voksne studerende – til de studerendes ærgelse…

Mere om den interaktive tavle pædagogik senere.

Udgivet i Introduktion, it i undervisningen | 2 kommentarer