Når ræven vogter gæs…

Der er nok mange veje ind i forståelsen af its rolle i uddannelse og undervisning, derfor har jeg lavet en kategorisering med fire kategorier (som i øvrigt griber ind i hinanden i praksis). Der er it i uddannesen, som er institutionens udvalgte værktøjer og de strategier, der hører til deres udnyttelse. Der er it i faget, som er fagrelevante teknologier; excel og geogebra i matematik, idesign og PhotoShop i design, Q-base og garageband i musik osv. Der er it i undervisningen, som oftest er repræsenteret ved en eller anden form for præsentationsprogram i kombination med andre digitale, funktionelle læremidler. Og til sidst er der it i læreprocessen, som referer til den studerendes anvendelse af it i forbindelse med sine studier og i opbygningen af sin studiekompetence.   it i uddannelsen copy

Det har været formålstjenligt for mig at opdele arbejdet med it i ovenstående kategorier, fordi de enkelte områder er præget af forskellige diskurser, som påvirker måden hvorpå it giver mening i forskellige sammenhænge.

-It i uddannelsens-diskursen er nok semi-politisk, altså styret af udefrakommende input og krav. Denne diskurs har det syn på it, at de mekanismer, der får os til at føle os berigede af it i hverdagen også må kunne højne udbyttet af undervisningen.

-It i faget er styret af de udviklinger et givet fag måtte undergå i de professioner, hvor faget bruges. Det er vel en naturlig del af faget, at det udvikler sig i forhold til de teknologier, der anvendes i faget uden for uddannelsen og at fagdidaktikken udvikler sig i takt hermed.

-It i undervisnings-diskursen er derimod et generet fænomen, som vedrører alle undervisere (mere eller mindre), det er bl.a. ved udnyttelse af it i undervisningen, at underviserne kan ændre på de dynamikker der er i undervisningsrummet, hvis det er ønsket. Altså måden hvorpå der kommunikeres, stilles opgaver, gives feedback, samarbejdes osv.

Når snakken falder på anvendelse af teknologier, er det ofte i kategorien ‘it i undervisningen’. Det kommer meget hurtigt til at handle om det enkeltstående, fantastiske eksempel, som bevidner, at der er et stort uindfriet potentiale. Den situation; hvor undervisningens indhold, den pædagogiske intention, teknologiens affordans og de studerendes forståelse af situationen, får det hele til at blive til ‘noget andet’. Den situation, hvor underviseren føler at han/hun har fået udvidet sit repertoire og sine handlemuligheder katalyseret af teknologiernes affordans. Det er min erfaring at den situation er sjælden og måske en anelse overeksponeret. I praksis afstedkommer hele snakken om teknologier i undervisningsøjemed snarere ‘rigor mortis’ eller søvngængeri (i Neil Selwyns ord). Altså enten en bevidstløs lemmingeffekt eller en forstenet undervisningsopfattelse.

Måske er problemet i virkeligheden, at os, der arbejder med undervisning ser teknologi som noget, der bør være et organisk indslag i dialogbaseret undervisning.
Så vi laver nye kommunikationsformer i undervisningen (twitter, todaysmeet, socrative, google docs osv.), vi laver nye produktformer (video, mindmaps, præsentaiton osv.). Vi laver måske endda nye forberedelsesformer (internet fora i LMS, flipped classroom, videoassisteret forberedelse osv.). Men det it i virkeligheden kan er måske at systematisere feedback, at synliggøre undervisningens sigte, at vise den studerende mulige veje i undervisningen, at gøre evaluering enkel og anvendelig, at etablere en social strøm til læreprocessen osv.
Problemet med it som organisk indslag i dialogbaseret undervisning er, at det, i min erfaring, ofte tager lidt for lang tid, at det faglige kommer i baggrunden, at jeg tvinger teknologer til at være noget andet, end de måske egentligt er osv.
Grunden til at jeg heller ikke springer på idéen om it som systematiserende, synliggørende, dokumenterende faktor er, at jeg ikke vil være ‘læringsrevisor’ i et digitalt læringsregnskab.

Jeg tror, vi skal rammesætte snakken om potentialer, så potentialer kan indfries og ikke forblive potentialer. Jeg vil være mere opmærksom på hvilken diskurs potentialet er formuleret indenfor og slutteligt vil jeg tænke potentialet bredere end til bare at henhøre undervisningen. Jeg mener, at muligheden for at indfri potentialet i høj grad også ligger hos uddannelsen og hos den studerende.

Når den, der skal indfri potentialet, ikke ser og anerkender potentialet på samme måde som dem, der har identificeret potentialet, bliver det lidt som at sætte ræven til at vogt gæs.

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i it i undervisningen, PhD proces. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s