Vejledning med it og medier – fra funktion til relation.

Didaktiske it-vejledere eller forandringsagenter?Billede

De fleste skoler, ungdomsuddannelser (STX, HTX, HHX osv.) og videregående uddannelser arbejder med en eller anden form for vejlederstruktur i forbindelse med anvendelse af it og medier i undervisningen. Denne vejlederstruktur kan have mange navne; it-vejleder, didaktisk-it-vejleder, tech-tutor, mediepatrulje, it-studieassistent osv.

Fælles for vejlederstrukturen er, at den er udgjort af et individ eller en gruppe af individer, der har fået en funktion på uddannelsesinstitutionen. De har ofte gennemgået særlige kursusforløb, hvor relevante teknologier er blevet behandlet og indtænkt i en undervisningssammenhæng.

Historien er tit den samme; individerne i vejlederstrukturen er virkeligt dygtige og udvikler sig, men organisationen udvikler sig ikke og  lærer ikke sønderligt meget. Det er der sikkert mange grunde til, men en af dem er, at der fokuseres på individ og funktion. Vejlederstrukturens virke knyttes ofte direkte til de abonnementer (og dimser) institutionen har og dermed til den funktion, der ligger i dimserne og de læremidler, der er abonnement på. Det medfører, at vejlederstrukturen tilbyder kurser/workshops i de pågældende læremidler/dimser og deres anvendelse.

Det mener jeg er en forkert tilgang til kulturforandring i en organisation.

social-network_illu_farbig

Vejlederstrukturen bør være et forandringsagentur. Et netværk af relationer, der kan skabe forandringer i organisationen.

I praksis betyder det, at vejlederstrukturen afløses af forandringsagenter. Forandringsagenter viser ikke, hvordan eksempelvis Google Apps virker, eller de seneste iPads apps på et lærermøde. De laver ikke ydelseskataloger med lister over de ressourcer institutionen råder over. De laver ikke fyraftensmøder med it-pædagogiske temaer.

De laver relationer til kollegerne. De går ind i de organisationsenheder der findes (årgangsteam, faggruppe osv.). Og i de organisationsenheder skaber de forandring. Der er fokus på refleksion, handling og forandring.

Forandringsagenten inviteres med på faggruppemøde og laver ‘lesson studies‘ med kollegerne. I de ‘lesson studies’ vil der ganske sikkert komme digitale temaer op, som forandringsagenten skal kunne kvalificere, men det er ikke temaet for gruppens ‘lesson study’.

Forandringsagenten inviteres med på teammøde og laver ‘aktionslæring‘ med teamet. Mens kollegerne reflekterer over undervisningsudfordringer og italesætter disse, vil der sikkert opstå behov for at skakke om digitale muligheder, men det er ikke temaet.

Alt sammen med det fokus at skabe en kollegadreven forandring. Vejlederstrukturen skal blot katalysere forandringen.

Hvis vi fortsætter med det funktionsorienterede blik på vejlederstrukturen kommer den massive satsning på isenkram i undervisningssektoren til at give vanskeligheder. Vi er nødt til at skabe et ‘digitalt habitat‘ omkring læreprocessen. Et habitat, hvor læring trives og hvor ny viden og erkendelse skabes. Det skabes kun hvis vi fjerner fokus fra ensidige funktionsorienterede indsatser (interaktiv tavler,  GPS-løb, CD-ord osv.) og i stedet skaber digitale habitater i undervisningsrummet. Et godt eksempel er ‘den digitale tarzanbane‘.

Når manden med leen siger, at han har ændret sit navn til ‘Forandringsagent’ er det et godt billede på, hvad vi ikke skal gøre, nemlig at ændre sproget, men fortsætte praksis. Vi skal gøre begge dele. Nyt sprog, ny praksis.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s