Hvornår har jeg lært noget? Qualifying the Quantified self

Hvor bevidste er lærende egentligt om deres egen læreproces? Man starter på at lære noget nyt og på et tidspunkt er man blevet bedre til det, men hvornår og hvordan skete det? En elev i folkeskolen starter på at lære at læse og skrive dansk i o. klasse, men hvornår er det lært? Undersøgelser har vist, at de fleste mener, at de har lært det, når man nogenlunde sikkert kan afkode, forstå og producere skriftsprog. Det sker oftest omkring 3. klasse.

Men har man så lært at læse og skrive? Er læreprocessen til endebragt – nej, det den jo ikke! Og det ved vi godt, men det er bare første indikator på, at der er sket læring. Hvad er næste indikator? Ja, næste indikator er måske, at vi i 6.-7.-8. klasse undrer os over at eleverne ikke er særligt gode til at forstå, det de læser. Vi har måske manglet nogle synlige læse/skrivekompetenceindikatorer i perioden fra 3. til 7. klasse? Det samme gør sig nok gældene i flere af skolens fag.

Synlige indikatorer på læring er vel defineret af måden vi evaluerer og eksaminerer på. Vi tjekker forskellige faglige kompetencer i pisa, nationale tests og afgangsprøve. Men det er en institutionaliseret og udefrakommende måling, som fratager eleven beslutningskraft i sin egen læreproces.

Den lærende skal selv lære at mærke indikatorer for læring, den lærende skal selv kunne udtrykke, når der er lært nyt (stort eller småt). Den lærende skal vide at læreprocessen er et partnerskab, hvori den lærende har den største andel. Skolen, universitetet, klassekammerater, forældrene og lærere har på hver deres måde også del i partnerskabet, men er kun den lærende selv, der kan lære noget for sin egen skyld! Læreprocessen kan og skal efter min bedste overbevisning ikke eksternaliseres.

Qualifying the Quantified self

Ovenstående overvejelser har fået mig til at tænke på hele ‘self-tracking’ fænomenet. Folk tracker gerne deres motionsvaner, spisevaner, søvnrytme osv. Sikkert i håbet om, at dokumentationen og synligheden vil kunne hjælpe dem til at gøre noget bedre. Alt sammen måske et forsøg på at generhverve lidt bevidsthed i hele bevidsthesafkoblingen, som man kan frygte, at disse års ‘big data’ muligheder foranlediger. Vi kan kun finde vej med GPS, vi kan kun huske koder, hvis de huskes af computeren, vi kan kun huske telefonnumre, hvis de er i telefonen, vi kan kun styre vores diæt, hvis vi bruger en smartphone, vi kan kun dyrke motion, hvis vi ved hvor længe og hvor hurtigt vi har løbet, vi kan kun skrive digitalt, vi kan kun stave med stavekontrol osv. Det hele er jo egentligt vældig filantropisk i sin grundsubstans – teknologi der vil hjælpe mennesker til at nå mere. Men det er virkeligt let at tro, at dataindsamlingen i sig selv er noget værd. Det vil jeg påstå, at den ikke er!

Den løbetur ‘Endomondo’ på står var min bedste, husker jeg måske ikke som den bedste. Måske var det en lille hyggetur, hvor jeg blev opslugt af teksten til Dylans ‘Don’t think twice’ (I Mike Ness’s udgave), der var den allerbedste. Ness synger hæst: ‘ I gave her my heart – but she wanted my soul’…

Og det er virkeligt let (og nok letsindigt) at tro, at den færdighed teknologien har overtaget trygt kan aflæres af os (stedsans, håndskrift, hovedregning osv.). Forskningen viser allerede, at håndskrevne noter og papirlæsning finder letter vej til arbejdshukommelsen end computerskrevne noter og skærmlæsning. Se mere her.

Selvom læring er eksistentiel udvikling og ikke en konkurrence om hurtigløb, er der måske alligevel noget i alt det her, der kan bruges til noget i en undervisningssammenhæng. De lærende har næsten alle en smartphone på sig 99% af tiden, de er optaget at bruge den til personlige og sociale formål, men tænker den måske ikke som et læringsredskab. Derfor har jeg forsøgt at sammentænke smartphone og læringsbevidstgørelse. Egentligt ville jeg forsøge at udvikle en app, men så sporede min gode kollega, Christian Wahl, mig ind på kombinationen af twitter og google. TAK for det.

Twitter og google regneark

De studerendes opgave er at tweete, når de støder på noget de ikke vidste. Det kan være et nyt ord, en ny sammenhæng, en ny erfaring osv. I ‘bagbutikken’ har jeg sat et google regneark til at ‘høste’ alle tweets med det hashtag, vi har besluttet at bruge. Så mit regneark ‘høster’ og samler automatisk mine studerendes tweets en gang i timen.

Antagelsen er: Hvis vi skaber en lille synlig proces omkring hver lille, ny, relevant information i den lærendes undervisningssituation, vil den lærende kunne huske den nye information og senere kunne processere den til viden.

Den lille synlige proces er; at lave et tweet om den nye information og hvad den kan bruges til. Eksempel fra min undervisning i går: Jeg bruger ordet ‘epiphany’ – hvorefter en studerende tweeter ‘word of the day epiphany: åbenbaring’. Den studerende har altså mødt ny information, som blev processeret og nu allerede er på vej ind i hans ordforråd.

Hvis han kun havde slået ordet op, ville nok han have glemt det sekundet efter.

Qualifying the Quantified self

Men den helt store gevinst er, at næste gang jeg har en vejledningssession med en studerende kan vi kigge på, hvad han/hun har tweetet og i hvilken udstrækning disse tweets er indikatorer på læring. Altså har twitter-learning-trackingen medført øget læring og større bevidsthed om egen læreproces. Dermed bliver twitter-learning-trackingen et bedre evalueringsredskab for mig og de studerende, end hvis de studerende blot havde lavet deres egen proces på den nye information i OneNote eller på papirblokken.

Twitter som omdrejningspunkt for et praksisfællesskab (COP)

Når de studerende er blevet fortrolige med at tweete om egen læring skal de begynde at følge hinandens tweets. Derved bliver den ene studerendes erkendelse måske starten på en anden studerendes undren.

Note til metode:
De lærende bør lave en ny twitter-konto til formålet, så deres eventuelle følgere ikke tror de er blevet mærkelige :-).
De lærende bør installere appen til twitter, så det er så let som muligt at tweete.
Underviseren skal have sat et google regneark op til at ‘høste’ det ønskede hashtag.

Klik her for at se den vejledning jeg har brugt

I forlængelse her af vil jeg gerne anbefale Anders Høeg Nissens nye (maj 2013) bog: ‘Det man måler er man selv – data, dimser og drømmen om et bedre liv’.

Læs meget mere om Anders Høeg Nissen og hans quantified self eksperimenter her.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Digital didaktik, PhD proces, University College Digitalitet. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s