Forbandede ungdom – forbundne ungdom?

Nøj, hvor er det frustrerende, når de studerende ikke bruger computeren til andet end at tjekke kantinemenuen og facebook” citat slut!

Ja, det er træls, men måske er det ikke kun træls?

I Salingers roman ‘Forbande ungdom‘ fra 1951 forsøger protagonisten Holden forgæves at tage eksistentielt favntag med sin egen forbandede ungdom. I undervisningsrummet anno 2012 er det underviseren, der forbander ungdommen i et forgæves forsøg på at omfavne den nu forbundne ungdom.

Den forbundne ungdom (homo conexus) er omnipotent tilstede på nettet og har en online, digital ‘dims’ af en slags med sig over alt. Det er en potentiel forbandelse i undervisningssammenhænge, som det jævnligt kan læses i dagspressen:

Gymnasuim blokerer facebook
Facebook ødelægger timerne
Facebook chat og spil spolerer timerne i gymnasiet

I sær hvis de studerende kun (eller næsten kun) bruger computeren på egen foranledning og til ‘instant personal gratification‘, altså til at søge identitetsskabende bekræftelse i sociale medier, webshoppe og beslutte, hvad middagsmaden skal bestå af.

Men måske er det ikke kun på grund af en hurtigt accelerende og anarkistisk mediekultur, måske er det også underviserens didaktiske design, der er noget galt med. Måske er det fordi undervisningen ofte stadig er analog og monomodal.

Da jeg var gymnasielærer, var jeg selv vanvittigt frustreret over mine gymnasieelevers ekstrakurikulære brug af personlige bærbare i min undervisning (2004). Jeg endte tilsidst med at give helt op og uddelte kladdehæfter og beordrede, at computerene skulle blive i taskerne, indtil jeg sagde til. Jeg var meget ked af, at jeg som pædagogisk it-konsulent på gymnasiet ikke kunne lave et digitalt didaktisk design, der udnyttede regnekraften i klasserummet – det var dybt frustrerende. Jeg ledte med lys og lygte for at finde hjælp og stødte på Helle Mathiasens fortrinlige phd-afhandling om anvendelse af personlige bærbare i undervisningen, hvilket trøstede mig lidt, da jeg heri kunne læse, at jeg ikke var den eneste med dette problem.

Det sjove ved det hele var egentlig, at elevernes reaktion på mine reaktionære tiltag var en vis lettelse over, at jeg tog ansvar for situationen. De anerkendte, at de ikke selv kunne håndtere en direkte kanal til underholdning og fritid midt i en engelsktime om pluskvamperfektum og konjunktiv (og andre verbalmodus).

Problemerne med de personlige bærbare i undervisningen blev ikke bedre at at skifte scene til læreruddannelsen (2008). Her blev der blot føjet spot til skade; det viste sig nemlig, at mange studerende slet ikke besad basale it-kompetencer, som mine gymnasieelever gjorde. De var måske nok digitalt indfødte rent fødselsårsmæssigt, men samtidigt havde de valgt en uddannelse, der primært handler om, fag, professionsfaglighed og lysten til arbejde med mennesker. Derfor var langt størsteparten af dem analoge.

Revolutionen
-da nettet kom til at handle om mennesker og samarbejde (ca. 2010)

Alt dette har efterfølgende ændret sig. I dag er selv de mest analoge studerende blevet suget over i den digitale verden af en malstrøm af sociale tjenester og andet digitaliseret væsen. De er ikke fremmede overfor at anvende webtjenester som funktionelle læremidler, fordi de kender anvendelsesmønstre, brugeroprettelse og loginproceduren fra facebook osv. og fordi webtjenesterne generelt er blevet væsentligt mere brugervenlige. Som udgangspunkt er de studerende jo vældigt kreative og dygtige til at indtænke kernefaglighed i didaktiske designs og nu kan de tilmed bruge digitale webtjenester som befordringsmiddel for deres undervisnings udførelse i praksis.

Det monokausale (og meget forsimplede) ræsonnement er altså; at facebook har trukket mine studerende over i den digitale verden og at det har virket som et springbræt videre ind i den digitale didaktiks lyksageligheder.

Så forbundet eller forbandet?

Ja, computere, tablets, smartphones er en forbandelse, hvis man fortsætter sin undervisning af et analogt spor. Men samarbejdende webtjenester og deltagerinddragende apps er med til at udnytte regnekraften i klasserummet til noget konstruktivt, der kan sætte det lærende fællesskab i centrum. Og når vi udnytter regnekraften i klasserummet didaktisk, bliver computeren, tablet’en, smartphone’en ikke et destruktivt element, men snarere til konstruktivt værktøj, der muliggør helt nye didaktiske designs.

Klik her for at læse mere om de funktionelle læremidler vi bruger på læreruddannelsen UCN lige nu (maj 2012)

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

3 svar til Forbandede ungdom – forbundne ungdom?

  1. Jesper V. Laustsen siger:

    Hej Thomas,
    Fremragnede artikel. Jeg støtter fuldt op en lille frisk didaktisk revolution. 🙂
    Vh. en tidligere kollega

  2. Peter siger:

    Hej Thomas

    Vil det så sige at jeres studerende ikke længere spilder tiden på spil, film og facebook, når de har undervisning?

    I så fald vil jeg vældig gerne høre mere om jeres erfaringer.

    Vh
    Peter (gymnasielærer)

    • tkjaergaard siger:

      Hej Peter
      Tak for kommentar.
      Det. jeg udnytter er, at de studerende har et ret højt metaforisk teknologiforståelsesniveau, altså at de kan bruge digitale, funktionelle læremidler uden stilladsering. Det vil sige, at jeg kan arbejde med eksempelvis; 3. generations, samarbejdende skrivepædagogik i google docs, kollaborativ informationsbehandling (i mindmeister) eller kooperativ formidling af temaer (i prezi) uden at bruge tid på at instruere i de anvendte webtjenester.

      Problemerne med facebook og spil i undervisningen eksisterer stadig, men mest hvis den medbragte teknologi ikke gives en meningsfyldt rolle. Derudover ser det ud til, at problemet er størst ved lærercentreret formidling. Og samtidigt at det er mindst ved studentercentrede arbejdsformer.

      Da jeg var gymnasielærer var mit udgangspunkt, at hvis ikke den medbragte teknologi var en bærende del af læreprocessen, skulle den blive i tasken, fordi jeg ikke anede hvad jeg skulle stille op.
      Nu accepterer jeg, at teknologien er i klasserummet -på godt og ondt- og at jeg derfor må redefinere min forståelse af undervisingsbegrebet.

      Lige for tiden arbejeder jeg meget med Prenskys ‘Partnering Pedagogy’. Det er en undervisningstilgang, der tager afsæt i autentiske problemstillinger (problemstillinger, der har indflydelse på andre end den lærende selv). Processen der omdanner ‘sand’ information til viden skal være skal være meningsfuld for alle lærende i gruppen. Partnerskabet mellem lærer og lærende og lærende imellem er altså selve kernen i undervisningen.

      Så, min antagelse er, at problemet måske opstår, fordi der er diskrepans mellem vores forståelse af undervisningsbegrebet, undervisningens rammefaktorere og de lærendes forventninger til læreprocessen.
      Med et socialkonstruktivistisk læringssyn i et teknologirigt klasserum, hvor teknologien får en meningsfyldt rolle og hvor opgavene er autentiske, bliver problemet med facebook, undervisningsdifferentiering og uro i klassen i hvert fald mindre.

      Du kan læse mere om Prenskys idéer i bogen ‘Teaching digital natives’.

      Se evt lidt mere her:
      http://www.marcprensky.com/writing/+Prensky-The_Reformers_Are_Leaving_Our_Schools_in_the_20th_Century-please_distribute_freely.pdf

      http://oetmanhattan.wikispaces.com/file/view/Prensky–Teaching+Digital+Natives-in+press6.pdf

      God dag.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s