Digital didaktik uden PowerPoint – på vej mod kooperativ didaktik

Billede fra http://www.powerpointbackgroundtemplates.net

Det er nu over 4 måneder siden, jeg lavede min sidste PowerPoint-præsentation til min undervisning. Jeg har nemlig indgået en intern pagt med mig selv om aldrig mere at lave statiske, uigennemtrængelige undervisningsoverflader, som de studerede og jeg, med bedøvede blikke, kan glo på i fællesskab.

PowerPoints har igennem mange år tjent som både planlægningsværktøj og formidlingsværktøj. Min forberedelse drejede sig dybest set om at hælde udvalgt indhold på powerpoint slides – min undervisning drejede sig så efterfølgende om at afvikle powerpoint filen. Selvfølgeligt tilført lidt pararbejde og en opgave hist og her, men powerpoint-præsentationen var omdrejningspunktet for undervisningen. Det var fra starten (2001) også en slags ‘sutteklud’ for mig – så længe vi ikke løb tør for slides var alt i orden. 

Mine powerpoints var designet til modtagelse – ikke til deltagelse. Mine powerpoints var designet til at være grundlag for docerende undervisning. Mine powerpoints var egentligt lavet mere for min skyld, end for de studerendes, erkendte jeg til sidst.

Vi var dybest set alle ‘publikum’ til undervisningen. Og ikke deltagere og denne mangel på deltagelse viste sig i en meget stor diskrepans mellem det jeg mente, jeg havde undervist i og det de studerende havde lært.

Mit håb var nu, at jeg ved at skifte paradigme fra modtagelsesorienteret undervisning til deltagerorienteret undervisning måske kunne få intentionen med undervisningen til at nærme sig det den studerende rent faktisk havde lært.                  

Derfor måtte mit didaktiske design omtænkes. Der skulle jo stadig formidles ny faglig viden og trænes kernefaglige færdigheder, men måske kunne de studerende gøres til en større del af vidensformidlingen og måske kunne træningsaspektet også være mere deltagerdrevet?

Men hvordan?
Da man definerede web 1.0 i perioden 1990-1995 opstod der konsensus om to fundamentale ting; nyheder og information er ikke direkte en handelsvare. Det vil sige at alle indhentelige data såsom; navne, årstal, antal, definintioner osv. ligger til fri afbenyttelse (med kildekritisk eftersyn, selvfølgeligt). Det betyder også at lærerenes klassiske rolle som den, der har monopol på viden i klasserummet er under heftig beskydning. I rigtigt mange situationer kan de lærende (i alle aldre fra mellemtrinnet og opad) selv indhente de ønske data. Den didaktiske opgave bliver så at reflektere over de indhentede informationer og bringe disse i anvendelse, så de kan lede til viden og kompetence. Læreren skal selvfølgeligt selv besidde den viden, der ligger til grund for det didaktiske design, men lærerens rolle er ikke at formidle den, men snarere at katalysere anvendelsen af og refleksion over videnden under forskellige arbejdsformer.

Andre værktøjer-kollaborative værktøjer
Hvis man tænker undervisning som et delvist deltagerdrevet didaktisk design, så bliver det nødvendigt at anvende andre værktøjer end de statiske formidlingsværktøjer, vi bliver nødt til at finde værktøjer, der kan understøtte kollaboration.

Det oplagte er selvfølgeligt at kigge på interaktive tavler og deres software og det er også et godt sted at starte, men IWB har også væsentlige begrænsninger, som gør det svært at få kollaborationen og de deltagerdrevne elementer rigtigt i spil. Man kan jo kun betjene tavlen en (eller to) ad gangen og tavlefilen afvikles lokalt, så man skal have adgang til filen. Hvis de kollaborative elementer for alvor skal have luft under vingerne, bliver vi nødt til at frigøre dele af kollabortionen fra lokalt installeret og afviklet IWB software.

Det vil sige, at vi skal på udkig efter kollaborative cloudtjenester.

Altså tjenester;

  • der kan tilgåes fra alle computere og computerlignende enheder (tablets, smartphones osv.)
  • hvor mange kan arbejde sammen på samme produkt.
  • tjenester hvor multimodale elementer bringes i anvendelse.
  • tjenester hvor de lærende kan arbejde på produkterne derhjemme.

I min afsked med PowerPoint har jeg været vidt omkring for at finde tjenester, der kan understøtte kravene til et kollaborativt didaktisk design. Kernen er IWB-software (ActivInspire, Smart notebook) i kombination med en kollaborativ præsentation (prezi) og et kollaborativt mindmap (MindMeister, Mind 42). De kollaborative værktøjer er valgt, fordi de alle understøtter, at flere deltagere arbejder med produktet ad gangen.

Eksempel på opgavebeskrivelse:
Idéen er, at jeg har en prezi, som indeholder, de elementer undervisningen er bygget op omkring, det vil sige fundamentale dele af emnet, som skal være på plads inden de studerende selv kan arbejde videre med emnet. Herefter inviteres alle prezi-redaktører ind i min prezi, hvor efter de går igang med at lave deres gruppes del af den samlede vidensopsamling. Ligeledes inviteres mindmap-redaktørerne ind i emnets mindamap, så de kan bygge videre på deres gruppes node i mindmappet. Hele tiden kan alle følge med i hvad de andre laver på den interaktive tavle. Når vi er færdige, kan hver gruppe præsentere deres del af prezi’en og mindmappet og vi har alle et samlet dokumentation for hele emnet til senere brug.

Eksempel fra enkelskundervisningen:

I praksis kunne prezi’en se således ud:

Altså et fladt ‘arbejdsbord’ med elementer til undervisningen og en sti (path)rundt mellem elementerne, når undervisningen er i gang.

Efter formidling og diskussion logger prezi-redaktørerne på min prezi og arbejder videre. Når alle grupper er færdige mødes prezi-editorerne for at definere stien mellem de enkelte gruppers elementer.

En gruppes videre bygning på ovenstående kunne se således ud:

Gruppen har arbejdet med forskydninger i magtbalancen mellem monarki og parlament op gennem britisk historie og udvalgt 10 afgørende historiske begivenheder, som de så har indsat i en tidslinje i den pælles prezi.

Alle grupper gør det samme med hvert deres underemne under hovedemnet.

Ligeledes laver alle grupper en underemnenode i vores fælles mindmap. Det kan se ud som  i eksemplet fra samme undervisingsforløb (lavet i Mind42). Først ses hele mindmappet med alle gruppers undernoder:

Hele mindmappet bliver hele holdets overblik over et stort og komplekst emne til senere brug.

Computeren bliver nødvendig og ikke blot adspredelse fra kedelig undervisning
I forløb der er designet omkring tankerne om kollaborativ, deltagerdreven undervisning bliver klasserummets regnekraft også for alvor bragt i anvendelse. Computeren er en væsentlig del af hele set-uppet. Uden computere og internetforbindelse ville det ikke kunne lade sig gøre.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Digital didaktik uden PowerPoint – på vej mod kooperativ didaktik

  1. Kære Thomas.

    Det er virkelig interessant læsning på din blog :0)

    Jeg er engageret i at starte helt digital-didaktisk fra bunden på ny privatskole.
    Og er vældig interesseret i et kommende samarbejde med dig.
    Det tror jeg kunne blive overordentligt spændende.

    Jeg har sendt dig en invitation via linkedin.

    Tak for dine gode tanker og din venlighed

    God energi til vi høres ved.

    Anette Myatt

  2. NJ siger:

    Hej

    Spændende måade at bruge Prezi på! Desværre synes jeg overskriften er lidt misvisende; det er vist ikke kollaborativt, men nærmere kooperativt samarbejde, Prezi kan anvendes til. Hvis hver gruppe laver sin del, og alt efterfølgende samles i én sti, er der lidt for meget arbejdsdeling til at det kan kaldes kollaborativt. Men det er stadig interessant at bruge værktøjet til at samarbejde 🙂

    • tkjaergaard siger:

      Hej NJ
      Tak for kommentar.
      Du har helt ret arbejdsformen er kooperativ, men tjenesterne (prezi, mindmeister, wevideo, conceptboard, mind42, google doks, ms live osv.)er kollaborative. Så det er distinktionenen mellem, hvad tjenesten rent teknisk muliggør og hvordan man bruger tjenesten i praksis.
      Og du har selvfølgeligt ret i, at didakikken er kooperativ og dermed er overskriften forkert :-).

  3. handberg7480 siger:

    Hej Thomas,

    Meget inspirerende indlæg og en super god måde at bruge Prezi og de øvrige tjenester. Ikke bare i undervisnings sammenhæng, men generelt ift. måde vi formidler budskaber i alle sammenhænge.

    Som du skriver herover er det ikke så meget “hvad tjenesten rent teknisk muliggør” men mere “hvordan man bruger tjenesten i praksis”. Jeg vil derfor også tillade mig at udfordre dig lidt på at dømme PowerPoint helt ude….. Den traditionelle PowerPoint med 2-dimensionel viden hældt på slides – og i værste fald i form af lange bullet-lister – er ude – HELT ude!

    Min pointe er bare at PowerPoint i sig selv hverken er værre eller bedre end mange af de andre tekniske løsninger. Med PowerPoint er vi desværre bare blevet “programmeret” til at bruge løsningen forkert. Derfor er der også så meget mere at hente hvis vi evner at bryde ud af rammen for almen PowerPoint brug. Det er bl.a. det jeg skriver om på http://www.claushandberg.dk, du skal være mere end velkommen på siden, da jeg som sagt synes din tilgang til tingene er virkelig spændende.

    Tak for et godt og inspirerende indlæg.

    Claus

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s