Fra LMS til PLE, fokus på det personlige læringsmiljø

Og hvorfor iPad (tablets generelt) er personlige læringsværktøjer og ikke undervisningsværktøjer.

Yeah, flere trebogstavers forkortelser 🙂

Fra LMS…
Institutionens LMS har i mange år været den lærende og underviserens middel til at virtualisere undervisningssituationen. Der har været fokus på underviserens distribution af materiale, kommunikation, evaluering, test og styring af de lærendes målopnåelse. De fleste LMSer er sat op, så de organiserer den virtuelle institution nøjagtig som den virkelige. Data hentes fra de studieadministrative systemer og spejles ind i LMSerne. Og det er rigtigt fint…for institutionen.

LMS-udviklerne laver godt nok hele tiden forskellige mere studenterorienterede funktionaliteter som portfolio, blog osv. Men fælles for alt dette er, at intet af det er valgt af den lærende, men er givet på forhånd af institutionen. Mange af disse funktionaliteter opleves, tror jeg, kompromisfyldte, gammeldags og påtvungne for den lærende.

Til PLE…
Måske kunne vi også i denne sammenhæng skifte fokus fra; teacher centered teaching til student centered learning. Altså droppe illusionen om det altomsluttende LMS og i stedet forsøge at opkvalificere de lærendes kompetencer til selv at sammenstykke deres eget personlige læringsmiljø (PLE personal learning enviroment, læs evt. Thomas Rybergs fine lille artikel her). Altså inddrage erfaringer og eksperimenter med de lærendes egne, selvvalgte værktøjer til læringskatalysering, -organisering, -dokumentation og -evaluering. Og måske vigtigst af alt værktøjer til understøttelse af samarbejde i netværk.

Og her kommer iPad’en (eller en anden tablet) ind i billedet. Det kan sagten tænkes, at den lærende vælger iPad’en som en del af sit personlige læringsmiljø. Og det kan sagtens tænkes at den lærende får en masse ud af at bruge iPad’en i undervisningssituationer, men det vil være en personligt tilrettelagt anvendelse og ikke en fælles masseuddeling. På AAU har man eksperimenteret med masseuddeling af iPads til 100 studerende. Og resultaterne er meget brogede; nogen studerende var mægtigt glade for iPaden og fandt hurtigt anvendelsesmuligheder for den, mens andre opgav at bruge den. Altså en indikation på, at nogen studerende indlemmede iPad’en i deres personlige læringsmiljø, mens andre afviste den og ekskluderede den som del af deres personlige læringsmiljø. Ud af det kan man måske stilfærdigt konkludere, at masseuddeling af iPads er ligeså meningsfyldt/meningsløst som at kræve at alle elever på en folkeskole skal bruge ekesmpelvis; CD-ord, når de skriver i Word. For nogen vil det være godt, for andre vil det være direkte hæmmende. Det betyder efter min mening, at vi bør styrke den lærendes kompetence til selv at udvikle sit personlige læringsmiljø, herunder CD-ord, iPads, webtjenester osv., og minimer institutionelle masseudrulninger til kun at indeholde et lille LMS til det mest basale (materiale, kommunikation osv.).

Så måske skal den digitale didaktik også indeholde eksperimenter med værktøjer til udvikling af personligelæringsmiljører. Måske burde vi som undervisere vejlede de lærende i, hvordan de kan udvikle deres eget PLE, altså vise tidens gode tjenester: dropbox, prezi, mindmeister, conceptboard, typewithme, Google apps, live, storyboard, diego, youtube, skype, facebook osv. Altså værktøjer, der understøtter samarbejdende netværk og samtidig formidler multimodalt og organisere og dokumentere den lærendes proces og indhold.

Her er et eksempel på en, der præsenter sit eget personlige læringsmiljø.

Her er en lille animationsfilm, der adresserer forskellene mellem LMS og PLE

Advertisements
Dette indlæg blev udgivet i Digital didaktik, it i undervisningen og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s